Sjælland og Fyn Tlf. 3064 8130
Menu

Skimmelsvamp og indeklima.

Sundhed og skimmel

Skimmelsvampe og de udsendte sporer indeholder et væld af stoffer, heriblandt også giftstoffer, skimmelprøvesom kan være sundhedsskadelige for mennesker. Der er en del symptomer, som kan fremkaldes af skimmel så som hovedpine, træthed, irriterede øjne og næse, svimmelhed m.m. Folk med astma og allergi kan være mere modtagelige for disse giftstoffer og dermed også reagere voldsommere. Folk reagerer forskelligt på stofferne, dog kan det i værste fald føre til permanent allergi overfor skimmel.

Skimmelsvamp, en del af vore natur.

Skimmelsvampe er en del af naturen, og vi er overalt udsat for dem – ude som inde. De kan vokse overalt i bygninger, når der er tilgængelige organiske materialer, hvis fugtigheden er høj. Når der er fugtige steder i en bygning, så vil der som hovedregel være gode livs- og vækstbetingelser for skimmelsvampe. Jo mere organisk materiale, støv og snavs der er i et fugtig miljø i en bygning, jo bedre trives skimmelsvampene.

De kan herved brede sig og blive et sundhedsmæssigt problem. Under væksten på materialernes overflader kan der danne sporer og flygtige stoffer, hvoraf nogle har karakteristiske lugte.  Under særlige omstændigheder og ved meget høj fugtighed kan der desuden dannes giftige stoffer (såkaldte mykotoksiner).
Skimmelsvampe formerer sig ved hjælp af sporer, en slags frø, som de gennem luften kan sprede vidt omkring. Sporerne findes overalt, og når de rette betingelser er til stede, begynder de at vokse og sprede nye sporer. 

HVAD KAN VÆRE ÅRSAG TIL SKIMMELSVAMP?

Hvornår kommer der vækst?

Skimmelsvampevækst ses ofte i forbindelse med vandskader og fugtindtrængning i bygningskonstruktioner. Hvis der ikke hurtigt, inden for nogle uger vil normalt være tilstrækkeligt, gøres noget ved vandskaden eller fugtindtrængningen, så kan skimmelsvampevæksten blive meget massiv og udbredt. Det er derfor vigtigt, at man altid holder godt øje med sin boligs tilstand både ude og inde.

Ældre boliger

I ældre boliger kan der være skimmelsvampe på grund af fugt fra en tidligere vandskade. Det kan f.eks. være et utæt tag eller vandrør. Kolde, huse med dårligt isolerede kan også være fugtige, uden at der er en egentlig vandskade. Fugten i luften er nemlig tilbøjelig til at sætte sig på de kolde vægge som kondens.

Nyere boligerskimmelvæg

Også i nyere og vel isolerede boliger kan der være skimmelsvamp. Her er årsagen ofte dårlig udluftning. I de tætte bolig kan fugten fra beboernes aktiviteter, f.eks. badning, madlavning og tørring af tøj, give problemer. Det sker, hvis fugten ikke bliver luftet ud, enten gennem åbne vinduer eller gennem udsugning, f.eks. mekanisk ventilator i badeværelset og en emhætte i køkkenet.

Helt nye boliger

I helt nye boliger kan fugten stamme fra byggeriet. Hvis byggematerialerne har været våde, da de blev bygget ind i konstruktionerne, kan fugten have svært ved at slippe ud senere. Det kan give skimmelsvampe selv i et nybygget, velisoleret hus.

Kældre

Kældre kan være fugtige, fordi vand trænger ind udefra, f.eks. gennem utætte fundamenter og vægge eller gulve. Det kan medføre skimmelsvampe på div. overflader i kælderen.