Sjælland - Korsør Tlf. 3064 8130 & Midt-, Syd- og Sønderjylland - Sommersted Tlf. 2195 8009

Velkommen til CT SkadedyrsService.

Vinterens skadedyr

Vinter er tiden hvor vores huse bliver atraktive for naturens skadedyr, mus, rotter, mår er bare nogle af de almindeligste som vi møder indendørs i denne tid.

Mus - Rotte - Mår

MUS

Får man besøg af mus inden døre, kan der som regel være tale om to arter:
Husmusen (Mus musculus) eller halsbåndmusen (Apodemus flavicollis).Andre musearter kan forvilde sig ind i huse, men de kan ikke trives der ret længe.
Udseende og levevis
Som voksne er husmus og halsbåndmus så forskellige, at det ikke skulle være vanskeligt at skelne dem fra hinanden.

Husmusen findes i Danmark i to former: en nogenlunde ensfarvet mørkegrå form, der er udbredt i Sydjylland op til en linie fra Fredericia til Ringkøbing - og en anden form, der er grå på hoved og ryg med en noget lysere underside, og som findes i den øvrige del af Danmark. Hoved og krop måler tilsammen 8-9 cm, mens halen er lidt kortere. Husmusen er almindelig i alle dele af landet. I sommerhalvåret holder mange husmus til i haver, parker og på markerne, dog uden at fjerne sig for meget fra bebyggede områder. Fra midten af august begynder disse husmus at søge ind i husene, og den største invasion sker gerne i midten af september; kun ganske enkelte husmus forsøger at overvintre udendørs. Husmus inde i bygninger kan formere sig hele året rundt med 4-8 unger i hvert af op til 5-6 kuld i løbet af et år. Top

Halsbåndmusen er mørkebrun på oversiden, mens undersiden er kridhvid, bortset fra et brunt bånd (halsbånd) lige foran forbenene. Den er noget større end husmusen, for hoved og krop måler tilsammen 10-12 cm, og halen er noget længere end resten af dyret. Halsbåndmusen er forholdsvis sjælden i Vestjylland og på en række større og mindre øer. Den er først og fremmest knyttet til skove, men er også almindelig i parker og haver med spredte træer og buske. Bor man i nærheden af skov, er der altså større sandsynlighed for, at man får besøg af halsbåndmus, end hvis huset ligger nær åben mark. De fleste halsbåndmus bliver hele året ude i det fri, men de, der invaderer husene, gør det normalt senere end husmusene, nemlig først hen imod slutningen af november. De kan til gengæld blive ved at vise sig vinteren igennem, og det sker åbenbart i takt med at de opbruger deres fødeforråd på deres naturlige opholdssted. Inden døre kan halsbåndmusen godt lave en rede til at hvile sig i, men den yngler først, når den igen søger ud i det fri. Top

Skade
Begge musearter klatrer fremragende, og en ung husmus er i stand til at presse sig igennem en revne på kun 7 mm. De kan finde fodfæste på en ru mur, og selv de øverste lejligheder i højt etagebyggeri er ikke sikre mod musebesøg. Husmusen har et meget lille væskebehov og kan klare sig helt fint i kornmagasiner, møllerier, pakhuse og lignende steder. Begge arter er altædende, selvom de foretrækker frø og kornprodukter. I almindelige beboelseshuse har musene reder i isoleringen i hulmure, på lofter og under gulve, og de foretrækker ofte let adgang til køkkenet. I tomme sommerhuse kan de tage til takke med så forskellige ting som sæbe, stearinlys, kit og lignende. Selvom en husmus kun æder ca. 3 g fast føde om dagen og en halsbåndmus cirka det dobbelte, så kan skaden alligevel være betydelig, fordi der ødelægges langt mere, end der ædes. I sommerhuse kan det gå hårdt ud over sengetøj, gardiner, møbler, træværk osv., som gnaves i stykker og blandt andet benyttes som redemateriale, og gnav på elektriske installationer kan medføre kortslutning og brand. Forurening af fødevarer med ekskrementer og urin kan desuden indebære en vis smittefare. Top

Forebyggelse og bekæmpelse
Som altid ville det være bedst, hvis man kunne sikre bygningerne, så musene ikke kunne slippe ind. Men selv det mest solide hus har sine svage punkter, som det kan være vanskeligt at opspore og udbedre. Det vil dog betyde meget, hvis man sørger for, at kældervinduer er lukket, at ruderne er hele, at alle ventilationsåbninger er forsynet med finmasket galvaniseret trådvæv, at alle rørgennemføringer er lukket, at døre slutter tæt, og at der ikke vokser træer og andre planter højt op ad murene. I forbindelse med en museplage kan det under bekæmpelsen være en fordel at få lukket for smuthuller, og det kan dels være nogen, der har været der hele tiden, dels kan det dreje sig om huller, som musene selv har gnavet. En midlertidig lukning af sådanne mindre huller kan f.eks. foretages med sammenpresset finmasket metalnet eller ståluld, der presses ind i hullet, så der lukkes for musenes passage.
Er musene først sluppet ind i huset, bør man i første række søge at udrydde dem ved hjælp af fælder. Anvendelse af musegift inden døre vil meget ofte medføre, at døde mus, der ligger på utilgængelige steder, udvikler en meget ubehagelig stank, ligesom de kan blive udklækningssteder for f.eks. spyfluer og flæskeklannere. Top

ROTTER
Når man herhjemme taler om rotter, er det næsten altid den brune rotte (Rattus norvegicus) - også kaldet vandrerotten - det drejer sig om. Bortset fra enkelte småøer findes den overalt i Danmark.
Meget sjældent kan man dog støde på en anden art, husrotten (Rattus rattus)også kaldet sort rotte eller pestrotte. Denne art var ellers indtil for et par hundrede år siden enerådende i Danmark, men er siden blevet fortrængt af den brune rotte. Husrotten dukker af og til op, når den er blevet transporteret hertil med varer fra varmere egne af jorden, hvor den stadig er et stort problem.
Den brune rotte har som voksen en samlet længde på i gen­nemsnit 45 cm, hvoraf de 20 cm er hale. Vægten af en voksen han er ofte 250-300 gram, mens hunnen normalt vejer lidt mindre. Vægten kan dog variere meget, og den største vildt indfangne brune rotte, man har registreret herhjemme i de senere år, vejede 545 gram. Det var en han.
Farven varierer temmelig meget, men oversiden er hyp­pigst mørkebrun eller gråbrun, mens undersiden varierer fra hvidlig til ensfarvet grå.
I milde vintre og inde i bygninger kan rotten formere sig hele året, og i gennemsnit får en rottehun 3-5 kuld om året, hvert med 4-12 unger. Rotter er kønsmodne, når de har nået en vægt på omkring 150 gram, normalt når de er ca. 3 måneder gamle, og drægtigheden varer i 22 dage. Top

Hvorfor skal man bekæmpe rotter?
Der går store værdier tabt ved, at rotter æder eller tilsviner mængder af fødevarer og foder, men også den beskadigelse af bygninger, som deres gnaven forårsager, kan være kostbar, og kan, når det går ud over el-installationer, endog forårsage ildebrande. Det alvorligste er dog, at de er farlige smittespredere. Med urin og ekskrementer kan de overføre en ofte dødelig sygdom, Weils syge, og der er nok ingen tvivl om, at rotter - og mus - er ansvarlige for en meget stor del af de mere eller mindre alvorlige madforgiftninger, som skyldes salmonellabakterier. Top

Bekæmpelse
Når det gælder bekæmpelse af rotter, siger rottebestemmelserne (Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 23. juni 2001) helt klart, at det er noget, kommunen skal tage sig af, mens husejeren til gengæld har pligt til at holde bygningerne i forsvarlig rottesikret stand og sørge for, at der er rimelig orden m.v., så man ikke giver rotterne for gode levemuligheder.
I alle tilfælde, hvor man konstaterer rotter, skal man straks henvende sig til kommunekontoret (normalt Teknisk Forvaltning), og der vil så herfra blive sendt en sagkyndig ud for at se på forholdene og foretage den egentlige rottebekæmpelse. Ifølge bekendtgørelsen må bekæmpelse af rotter med kemiske midler kun foretages af autoriserede personer eller deres ansatte. Men ejer eller bruger bør naturligvis - om nødvendigt - ved oprydning og rottesikring hjælpe med til at klare problemet. Top

Fældefangst
Der findes flere forskellige slags fælder, men i de tilfælde, som er blevet omtalt her, vil den såkaldte smækfælde være den rimeligste og også den billigste løsning. Smækfælder anbringes bedst ved en væg, da rotterne altid vil løbe langs med væggene og ikke ude på gulvet. Til madding kan man f.eks. bruge en klat leverpostej, et stykke pølse eller brød, en rosin eller mandel, der er sat grundigt fast. Top

HUSMÅR

En voksen husmår (Martes foina) er ca. 70 cm lang. Heraf udgør halen de 25 cm.
Den lever fortrinsvis af rov af mindre pattedyr fra mus til pindsvin og af fugle og fugleæg.
Husmårerne parrer sig i sommermånederne, men ungerne fødes først det følgende forår, hyppigst i marts eller april med enkelte kuld allerede i februar måned. Der er som oftest 1-5 unger i kuldet, men 2-3 unger er det almindeligste. Diegivningen varer ved til hen på sommeren.
Husmåren kan bo i gamle rovfugle- eller kragereder, men den slår sig gerne ned i huse. Den foretrækker udhuse og lader, men i de seneste år er husmåren blevet stadig mere almindelig på lofter i sommer- og parcelhuse, og den trives åbenbart godt i forstadskvarterer.
Man ser normalt ikke meget til sine husmårer. De kommer først frem om natten for at jage og vender tilbage, før man står op.
Det første, man bliver opmærksom på, vil næsten altid være larmen, når måren tumler sig på loftet. En mår gnaver derimod ikke i træværk eller andet, så hører man gnavelyde fra loftet, drejer det sig uden tvivl om mus eller rotter. Top

Skade
En husmår angriber ikke mennesker, og den gnaver ikke i træværk eller andet, men dens støjen på loftet generer mange, og mårerne kan svine til med deres ekskrementer og med resterne af deres bytte, der kan give en ubehagelig lugt.
Drejer det sig om et hus med stråtag, kan måren rive huller for at komme ind; men den alvorligste risiko ved at have mårer på loftet er dog, at de kan kradse og rive i isoleringsmaterialerne. Top

Fordrivelse
Størst chance for resultat opnås ved på loftet at opsætte en eller flere højttalere, som tilsluttes radio eller båndspiller i beboelsen. Når måren er aktiv, tændes for fuld styrke i kort tid ad gangen. Hvis man samtidig kan blinke med kraftigt lys på loftet, øges virkningen.
En husmår har en meget veludviklet lugtesans. Hjortetakolie kan bruges. Man kan eventuelt hælde olien på klude eller aviser og hænge dem op i snore over de steder, hvor måren færdes. Det er selvfølgelig mest effektivt at bruge både lys, lyd og lugtstoffer samtidig. Top

Fældefangst
Beslutter man sig for at prøve at fange måren, er det lettest, hvis man ikke først har forsøgt at fordrive den. De regler, som skal følges, fremgår af “Lov om jagt og vildtforvaltning” og “Bekendtgørelse om vildtskader”. Er man i tvivl, kan man henvende sig til den stedlige vildtforvaltningskonsulent, der er ansat under Skov- og Naturstyrelsen.
Husmåren må jages fra 1/9 til 31/1, og den er altså fredet i den periode, hvor den kan have unger. Måren må gerne bekæmpes i fredningstiden, når den findes i eller ved bygninger, i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse.
Lokkemad: Rå hønseæg er praktiske og effektive. Det er vigtigt, at måren får lejlighed til at stifte bekendtskab med lokkefoderet.
Fælderne skal efterses 2 gange daglig (morgen og aften), og fredede arter(f.eks. pindsvin) skal straks lukkes ud. Man kan vælge at slippe en fanget mår løs. Hvis dette ikke sker, skal den aflives i fælden eller umiddelbart efter, at den er taget ud af fælden. Det er forbudt at holde måren i fangenskab.
Giftudlægning er forbudt. Der vil være en stor risiko for, at måren slæber rundt med den forgiftede lokkemad, så husdyr eller mennesker kan få fat i den. En død mår på loftet kan desuden lugte meget ubehageligt i lang tid. Top

Rotter på loftet
Lyden fra en rotte bliver ikke så sjældent forvekslet med støjen fra en husmår. Hører man gnavelyde, er det uden tvivl rotter, som er på spil.

Er man i tvivl eller har man konstateret en mår i sin ejendom, er det altid en god idé at kontakte en professionel skadedyrsbekæmper, som så kan hjælpe med råd, vejledning eller indfangning.

Andre og flere skadedyrs beskrivelser.

 


Andre af denne årstids skadedyr kan være .
Væggelus, Støvlus, Møl, Kakerlakker, m.fl.

  Til top

 

-->
facabook
© CT Skadedyrsservice & H. T. Christiansen CVR-/SE-nr 3617477